Google Shopping

Når du søger efter en bestemt vare på Google, oplever du tit, at du udover søgeresultaterne også får vist AdWords annoncer øverst og i højre side. Nogle gang ser du også det søgte produkt præsenteret med billede og en kort beskrivelse samt link til en butik, hvor du kan købe varen. Sidstnævnte hedder Google Shopping eller Product Listing Adds (PLA). Med denne funktion kan brugerne søge efter og sammenligne produkter på hjemmesider, der sælger online. Som udgangspunkt indeholder hver annonce et billede, et produktnavn, en pris og navnet på din virksomhed, og de vises i et separat felt på Google søgning. Google får oplysningerne fra det produktfeed, som du leverer til Google Merchant Center.

Gør det nemt for kunderne at finde dig

Ved at uploade dine produktinformationer til Google Merchant Center får millioner af online kunder adgang til dit varesortiment. Det bliver med andre ord meget nemmere for kunderne at finde dine varer, og du har selv fuld kontrol over, hvilke oplysninger de ser. Du uploader en fil til din konto på Google Merchant Center. Filen indeholder detaljerede oplysninger om de produkter, som du sælger. Hvis dine produktoplysninger matcher en brugers søgning på Google, præsenteres din vare, så det er derfor vigtigt, at du holder oplysningerne opdateret.

Ved at linke dine konti på Google AdWords og på Google Merchant Center kan du promovere dine produkter gennem Product Listing Adds og Shopping-kampagner. Med Shopping-kampagner får du værktøjer, der er rettet mod detailhandelen, så du kan gruppere og byde på de produkter, som du vil. Du kan med andre ord få vist flere relaterede produkter fra din webshop i forbindelse med en søgning på Google. Du kan også få vist både Google Shopping og PLA samtidigt med en AdWords tekstannonce.

Hvad koster det?

Du skal betale for dine annoncer ud fra en pris pr. klik (CPC). Eftersom Google Shopping eller PLA ikke bruger søgeord, anvendes attributterne i dit produktfeed på dit Merchant Center til at definere produktgrupper. Du angiver selv maksimumbudpriser pr. klik for dine produktgrupper. Ligesom ved AdWords, betaler du kun det mindste beløb, der kræves for at blive rangeret over den annoncør, der ligger lige under dig. Ofte kommer du til at betale mindre end dit maksimumbud.

Hvis du har flere spørgsmål eller kunne være interesseret i en løsning, så vær ikke bleg for at tage kontakt til 2BeSeen – dit SEO bureau ved Randers. Du kan kontakte os til et uforpligtende møde på henholdsvis 23 92 14 18 eller via nedenstående kontaktformular, så giver vi en kop kaffe eller en kold sodavand.

Tag kontakt til os

8 + 4 =